MONTAGE FRA A-Z - modtagelse / montering / information omkring egetrægulve:

 

Nedenstående er en mere uddybende information om opbygning af trægulve generelt.

Informationerne er bl.a med uddrag fra hjemmesiden  www.gulvfakta.dk  hvorfra der også kan hentes flere informationer om diverse typer trægulv - herunder også egetræsgulv som vi har specialiseret os i.

Når du vælger at montere et trægulv, skal man altid tage hensyn til de bevægelser, der helt naturligt vil forekomme, fordi omgivelserne ændrer sig.
Set over hele året, vil fugtindholdet ændre sig adskillige gange, og hver gang vil gulvet udvide sig eller trække sig sammen.
Træ er et levende materiale, og består af forskellige typer celler.
Så længe træet lever, er træets cellevægge fyldt med vand. I denne periode sker der en vandtransport fra rødderne via træets celler.
Når træet så fældes, vil transporten af vand stoppe, og vandet vil tørre ud i cellerne. Denne proces vil stoppe, når der dannes ligevægt mellem fugten i træet og omgivelserne. Hvis der sker en stigning af fugtindholdet i luften, vil træets celler optage vand indtil der igen er ligevægt, og træet vil udvide sig.
Modsat vil træet igen tørre ud når luftfugtigheden i omgivelserne falder, og træet vil igen trække sig til der er stabilitet imellem fugtindholdet i træ og luft.
Der er flere faktorer som ligger til grund for træets optagelse af fugt, og hvor hurtigt det sker.
Den måde som træet er overfladebehandlet på, er én af grundene.

F.eks. virker en hård lak som en ”fugtbremsende” foranstaltning. Altså opnås en langsommere ændring på træet ved lak, i forhold til en mere åben overfladebehandling.
Desuden har tykkelsen på brædderne også en indvirkning. Jo tykkere plankerne er jo langsommere reaktionstid.

Man skal hele tiden have i tankerne, at træ er et naturligt materiale.

Et naturligt materiale kan man ikke ”styre” på samme måde som et fabriksfremstillet materiale.

 

Derfor er det nødvendigt at kunne acceptere, at træ arbejder forskelligt, og at det ikke er muligt at rådgive præcist på alle områder. F.eks. udvider træet sig forskelligt, om træet stammer fra træets top eller træets bund.
 

Et eksempel kan være:

Et parketgulv med 65 mm bredde stave leveres  med et gennemsnitligt fugt indhold på 8%. Gulvet lægges i foråret ved 20^o celsius og en RF på ca. 40% i et lokale der er 4 meter bredt. I løbet af sommeren forventer man at luftens relative fugtighed vil stige til 65%. Dette vil medføre at parketstavenes gennemsnitlige fugtindhold vil stige til ca. 13% - d.v.s. med ca. 5% i f.h.t fugtindholdet på lægningstidspunktet. Denne fugtstigning vil medføre at parketstavene i gennemsnit vil udvide sig med 5x0,22%x65mm=0,7 mm. Målt over hele lokalets bredde vil parketgulvet således udvide sig med 4000/65x0,7 = 43 mm på grund af forandringen i luftens fugtindhold.

 

Lyd i trægulve
Lyde i trægulve kan forekomme fordi gulvet "bevæger" sig.

Lydene kan være knaselyde, men vil også kunne forekomme som knirke lyde. Man kalder lydene for spændingslyde.
Igen kan det være årstidernes skiften, med indvirkning fra luftfugtighed og temperaturer.
Som hovedregel forsvinder spændings lydene igen når temperaturen skifter, og der sker en mere stabil luftfugtighed.
Ved gulve som har været monteret mange år, som måske har været slebet mange gange osv. kan der naturligt fremkomme lyde, som dels er fremkommet af slid, men også fordi undergulvet har ændret sig igennem årene.

Lydene kan selvfølgelig også stamme fra forkert nedlægning, for store variationer på undergulvet osv. osv.

Lyde som genereres af spændinger i gulvet, må som udgangspunkt accepteres.

 

Hvis man på ingen måde kan acceptere et trægulv med lejlighedsvis mindre lyde, er det nok en god idé at vælge et andet materiale.
 

Træ er natur. Ikke 2 træer er ens.
Derfor vil man aldrig opnå en gulvflade som er helt ens over hele gulvfladen. Det er netop derfor, at et ægte trægulv elskes af de fleste.
Hos Trægulvet.com sorterer vi i 4 kategorier. Her kan man vælge rene sorteringer i Selekt, Natur, Markant eller Rustik.

Sorteringerne sker primært ud fra antal knaster og knasternes størrelser.
I Selekt finder man stort set ingen knaster, hvorimod der er mange og store knaster i Rustik.
Sorteringerne har egentlig ikke noget med kvaliteten at gøre, men udelukkende hvilket resultat man ønsker på den endelige gulvflade. Dog kan der i sorteringerne Markant og Rustik, forefindes fyldninger i knasterne (se billederne på de enkelte varekort).
Valget af overfladebehandling, har ligeledes stor indflydelse på det færdige resultat.
Køber man et ubehandlet gulv, kan det være en god idé, at prøve sig frem med flere forskellige typer overfladebehandling, da resultaterne kan variere væsentligt fra type til type.

F.eks. får naturolie knaster og træets udtryk til at virke stærkere, hvorimod en 22% hvidpigmenteret olie, dæmper knaster og farveforskelle.
Forskellen på de enkelte sorteringer, fremgår andet sted på denne hjemmeside.

 

Select		Natur
Markant		Rustik

 

Tolerancer.

Som tidligere nævnt, er træ et levende materiale.

Derfor er det også nødvendigt at acceptere, at der ved et nymonteret gulv kan forekomme mindre revner imellem brædderne/plankerne.

Et egetræsgulv leveret af Trægulvet.com, har været igennem omfattende kvalitets test, før gulvet efterfølgende er pakket og videresendt.

Intet trægulv som ikke overholder disse strenge kvalitetskrav videresendes.
Hvis der findes markante forskelle udover nedennævnte beskrivelser, er det som hovedregel omgivelserne/luftens fugtindhold som giver revnedannelser.
Revnedannelserne forsvinder oftest når træ og rummets fugtindhold har stabiliseret sig.

 

 

 

Ovenstående er vigtigt at have i tankerne når man vurderer resultatet ("kvaliteten") af et nylagt gulv.

Det er ligeledes vigtigt at understrege følgende: Bedømmelsen af et trægulv skal foretages stående (i en højde af ca 160 cm) med lyset i ryggen.

 

Huskeliste:

• Den relative luftfugtighed i bygningen skal være mellem 35-65%, afhængigt af årstiden, og temperaturen ca. 20°C.
• Bygningen skal være lukket, og varmeanlæg skal være installeret og i brug.
• Fugtindholdet i beton, letbeton mv. skal være i ligevægt med den for årstiden normale relative fugtighed. Afhængigt af udtørringsforholdene kan dette tage flere måneder.
• Isoleringsmaterialer mv. skal være tørre.
• Opklodsninger udført med beton skal være hærdede og tørre.
• Fugtspærre, fx. i form af en 0,20 mm polyethylenfolie, skal være udlagt inden montering af gulvet til beskyttelse mod opfugtning fra underliggende beton- eller letbetonkonstruktioner.
• Trægulvmaterialer skal have et fugtindhold på 8% +/-2%, heraf bør 2/3 af partiet ligge mellem 7-9% fugtindhold.
• Trægulvmaterialer tørret til brugsforholdene bør ikke pakkes ud før lægning.
• Fugtindholdet i træbjælker og strøer bør svare til trægulvets. Gennemsnitsfugtindholdet bør højst være 12% for strøer og 13% for bjælker, og ingen enkeltmålinger bør være over henholdsvis 14% og 15%.
• Der skal være afsat tid til, at træ, der ikke leveres nedtørret, kan komme i ligevægt med de temperatur- og fugtforhold, der er i rummet.
• Trægulvmaterialer, lim, fugemasse og andre hjælpestoffer bør temperaturmæssigt akklimatiseres i mindst et døgn før brug, fx ved opbevaring i de rum, hvori de skal bruges.

Underlag

Intet gulv er bedre end måden det er monteret på.

 

Strøer
Strøer skal som minimum have en bredde på 45mm, og i øvrigt være dimensionerede i forhold til det gældende projekt.
Hvis det er muligt, bør der bruges strøer i en længde, så samlinger så vidt muligt undgås.
Strøer bør være høvlede på oversiden der vender op mod træbræderne/plankerne.
Brug strøer af en god kvalitet.

Pas på vrid. Strøer som vrider gør det besværligt at overholde gældende krav til afvigelser.

 

 

Figur 11. Tolerancer på strøer.

Strøerne skal være af en kvalitet, så krav til knaster svarer til sorteringsreglerne for DK 18. Dette betyder, at enkeltknaster højst må udgøre 1/3 x tværsnitsarealet og knastgrupper højst 1/2 x tværsnitsarealet.

Det bedste resultat opnås, hvis fugtindholdet af strøerne ved lægningen svarer til bræddernes. Dette reducerer bl.a. problemer med knirken.

Fugtindholdet i strøerne må ved lægning aldrig være over 12%. Dette betyder, at gennemsnittet af de målinger, der foretages, højst må være 12%, og at der normalt ikke bør forekomme enkeltresultater højere end 14%.

Strø- og bjælkeafstande for bærende gulve fremgår af tabel 4 (se nedenfor).

De angivne afstande sikrer et rimeligt stift gulv, der ikke giver generende rystelser ved gang eller medfører, at møbler og inventar får generende hældninger på grund af gulvets nedbøjning. Understøtningsafstanden er afhængig af den valgte materialetykkelse og den forventede belastning.

 

Tabel 4

 

Udlægning af strøer.

Bemærk den ekstra strø langs vægge og den skiftevis forskudte opklodsning under strøer.

 

Opklodsninger
Følgende kan bruges til opklodsning af strøer:

• Krydsfiner. Minimum størrelse 100x100 mm
• Spånplade/træfiberplade. Minimum størelse 100x100 mm eller 80x125 mm.
• Plastkile

Hvis der sættes krav til højere understøttelser, anvendes beton/mursten som grund, og efterfølgende finjustering ved hjælp af ovennævnte.
Brug kun materialer af god kvalitet.

 

Asfaltpap
Stykker af 20x20 cm anvendes for at undgå overlast ved f.eks. fugtspærre.

 

Opklodsning af strøer med træbrikker og evt. asfaltpap.

Er opklodsningen udført på bløde brikker af lydhensyn,

må der ikke sømmes i den bløde del af brikken.

 

Lim
Der henvises til leverandørens anbefalinger.

 

Fuldlimning på beton eller pladegulve
Undergulvet skal være plant. Der må ikke være støre afvigelser end +/- 2 mm  målt på en 200 cm. retholt.
Vær 100% sikker på at alle gældende regler vedrørende fugt i luft og undergulv overholdes.
 

Restbyggefugten i underlaget skal normalt være under 65% RF ved en temperatur mellem 17-25°C, eller der skal være indlagt en effektiv fugtspærre, som kan forhindre fugt fra underlaget i at trænge op i trægulvet.

Anvendes der en lim med fugtbremsende egenskaber i den mængde, leverandøren foreskriver, kan trægulve dog i nogle tilfælde limes på betonunderlag med et porefugtindhold op til 85% RF uden brug af fugtspærre.

Trægulvsleverandørens anvisninger skal dog altid følges.

At en lim har fugtbremsende egenskaber må ikke forveksles med, at den har fugtspærrende egenskaber.

I overfladebehandlede gulvbrædder er der derfor risiko for, at fugt nedefra, som trænger gennem limen, kan give brædderne lidt tværkrumning (vaskebræteffekt), som dog altid bør vurderes fra almindelig ståhøjde.

 

Lydforhold ved limning
Limningsmetoden har indflydelse på den efterfølgende komfort, primært på lyd.
Fuldlimede gulve har en anden og mindre lyd end svømmende gulve, da gulvbrædderne/plankerne på denne måde, bliver en helhed med undergulvet.

 

Skrukhed

Hvis gulvet er skruk, vil man opleve forskel på lyden på gulvfladen.
Det skal tilstræbes, at gulvbrædderne/plankerne har fuld kontakt med undergulvet.

Sørg for et jævnt undergulv, og brug den mængde lim der skal til for at sikre optimal klæbning/kontakt.
 

LIMNING

Limning ved fer/not metoden
Enkelt brædder har ikke den styrke, som en mængde sammenhængende brædder/planker opnår ved sammenlimning.

Ved at lime i fer og not, bliver de sammenlimede brædder/planker til en hel gulvflade, og opnår dermed stor styrke.

Trægulvet.com rådgiver dig med hensyn til valg af lim.

 

Søm/skruer.

 

Figur 12. Fastgørelsesmetoder.

 

Når der sømmes oppefra, opnås en større styrke end ved ”sømmet fordækt”.
Til gengæld har ”sømmet fordækt” den fordel, at brædderne trækkes bedre sammen.
Hvis der er tale om hårdttræ, bør der altid forbores med et bor som er ca. 1 mm tyndere end tykkelsen på søm/skrue.

 

Figur 13. Skjult fastgørelse oppefra.

 

Søm
Til egetræ anbefales varmforzinkede dykkere.

Ved maskinsømning anbefales varmforzinkede T søm eller spiralsøm.       

 

Skruer

Valg af skruer kommer an på monteringsmåde.
Hvis der skrues oppefra og direkte ned i strø, anbefales skruer med delgevind. Her er der ikke gevind på den øverste del af skruen, hvilken bevirker en bedre tilspænding af brættet/planken.

Ved ”fordækt skruning” anbefales Monta-flex skruer eller lign. Disse har erfaring for høje udtræksværdier.

 

FUGTTEKNISKE KRAV

 

Rummet skal være lukket med døre og vinduer, og alt arbejde med materialer indeholdende vand skal være afsluttet.
Der må ikke forefindes byggefugt.
Rummets temperatur skal være konstant, og ligge mellem 18^o-25^oC.
RF (relativ fugtighed) skal ligge mellem 35-65%
Ved nyanlagte betongulve, vil der typisk kræves måneders udtørring.
 

Fugttekniske krav til trægulvet og de underliggende materialer
Egetræsgulve fra Trægulvet.com leveres med et fugtindhold på 9% +/- 2%
Gulvene er emballeret i en kraftig plast.

Bryd ikke emballagen før montage påbegyndes.
Gennemsnitsværdien for fugtindhold på strøer og bjælker må højest være 13%, og ingen enkeltværdi må være højere end 15%
Leverede gulvbrædder skal akklimatiseres minimum 8 dage i ubrudt emballage.
Fugtmåling skal ske inden påbegyndt montage. Er fugtindholdet for højt, vil der opstå større svindrevner end normalt.

 

Fuger
Fuger i trægulve kan laves enten for at optage deformationer og/eller videreføre kræfter, eller blot for at lave en markant inddeling af gulvfladen.

Til mindre fuger anvendes fugemasser eller fugeprofiler i gummi eller plast. Fugeprofiler i metal anvendes hovedsagelig, hvor der forventes større bevægelser i gulvfladen.

Dilatationsfuger anvendes for at optage fugt- og temperaturbetingede bevægelser mellem materialer i gulvkonstruktionen.

Isolationsfuger benyttes til at adskille gulvet fra tilstødende bygningsdele, fx søjler og vægge. Isolationsfuger kan udformes som dilatationsfuger.

Ved gulve med uregelmæssig geometri eller med søjler gennem gulvfladen samt ved gulve med store punktbelastninger, fx kontorer med meget tunge arkivskabe, brandsikre bokse og lign., må gulvets bevægelsesmuligheder ikke hindres.

Hvis der er dilatationsfuge i betonunderlaget, skal denne videreføres gennem trægulvskonstruktionen.

Videreførelse af underliggende dilatationsfuger kan af trafikhensyn - og andre hensyn - nødvendiggøre en mindre forskydning af dilatationsfugen i den svømmende trægulvskonstruktion til et mere hensigtsmæssigt sted i gulvet. Denne disposition skal dog ske under iagttagelse af gulvets størrelse, geometri og forventet belastning. Fugebredden skal mindst være som bredden af den underliggende dilatationsfuge.

Antal og placering af fuger bestemmes ud fra gulvets konstruktive opbygning, gulvets belastning, de forventede fugtvariationer og træarten.

Fuger i gulve bør altid planlægges i samråd med trægulvleverandøren.

Til dilatationsfuger benyttes en egnet fugemasse, der af hensyn til trædefasthed og slidstyrke bør have en hårdhed på 40-65^oShore A.

Hvis der udføres isolationsfuger langs vægge og søjler, som erstatning for fodlister, skal fugebredden være 20-25 mm. Afhængig af gulvets bevægelsesforhold kan fugematerialets elasticitet- og hårdhedsegenskaber afpasses aktuelle forhold. Det skal dog sikres, at fugen er det svageste sted i gulvet.

Fuger udføres med bundstop, fx sliptape, for at undgå hæftning i fugebund.

Af hensyn til foreneligheden mellem fugemasse, træart og overfladebehandlingsmiddel bør trægulvleverandøren altid tages med på råd.

For yderligere informationer om fuger henvises til Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO).

 

GULVVARME OG TRÆGULVE

Massive trægulve har i sig selv en god komfort.
Tidligere var det sådan, at husene var dårligt isolerede. Det betød, at massive trægulve og gulvvarme, ikke var en kombination som var tilstrækkelig god til at stå alene for opvarmningen. Ofte var det nødvendigt med en supplerende varmekilde.
I dag er det anderledes. Husene er top isolerede. Derfor er det naturligt, at man øger komforten på trægulve ved hjælp af gulvvarme. Det kan være elektrisk eller vandbåren gulvvarme, og der er i dag mulighed for mange forskellige typer anlæg.
Dog er det sådan, at det altid skal være muligt, at kontrollere overfladetemperaturen på undergulvet.

Overfladetemperaturen skal være jævn, og må aldrig overstige 27^oC.
På trægulve vil det til enhver tid være acceptabelt med mindre eller større svindrevner. Dette betragtes som en del af gulvets naturlige bevægelsesmønster, og vil variere fra årstid til årstid. Hvis der er monteret tunge møbler, pengeskabe o. lign. på trægulve, må man ligeledes forvente svindrevner i det omkringliggende areal.

 
Ved fuldlimning af trægulv
Hvis egetræsgulvet monteres med ”fuldlimning”, skal man være opmærksom på undergulvets temperatur. Inden limning påbegyndes, må overfladetemperaturen max. være 20^oC. Ved for høj temperatur, vil limen afhærde for hurtig, med en nedsættelse af klæbeevnen til følge.

Temperaturen må gradvis hæves til normal temperatur (max. 27^oC) efter ca. 1 uge.
  

Fugtkontrol i beton med gulvvarme
Betongulve monteret med gulvvarme skal altid kontrolleres for fugtindhold.
Restbyggefugt i underlaget må max udgøre 65% RF. Denne kan dog hæves til 85% RF, hvis der anvendes en lim med fugtbremsende egenskaber.

Ved tvivlsspørgsmål anbefales det at tage et rådgivningsfirma med på råd.

Ved montage af gulvvarme, bør der altid afmærkes, for at man senere kan udtage prøver af betongulvet uden at ødelægge varmeanlægget.

 

Eksempel på svind i trægulve:
I et fyrretræsgulv af 100 mm brede brædder svinger fugtindholdet over året mellem ca. 6% træfugt om vinteren og ca. 13% om sommeren.

Brædderne antages at ligge helt tæt i den fugtigste periode (sommeren).

Når gulvet om vinteren er mest tørt, vil der være en fuge på (13-6) x 0,22 % af 100 mm = 1,5 mm.

Anvendes der gulvvarme hvor temperaturen i trægulvet i gennemsnit øges fra 21^o til 30^oC, vil fugtindholdet om vinteren falde yderligere til ca. 4% træfugt, og fugebredden vil derved øges til (13-4) x 0,22% af 100 mm = 2 mm.

Materialeoversigt og opklodsningsafstande for strøer

 

 

Figur 16. Udlægning af strøer.

Bemærk den ekstra strø langs vægge og den skiftevis forskudte opklodsning under strøer.

 

Figur 17. Opklodsning af strøer med plastkiler.

 

Figur 18. Opklodsning af strøer med træbrikker og evt. asfaltpap.

Er opklodsningen udført på bløde brikker af lydhensyn,

må der ikke sømmes i den bløde del af brikken.

 

Figur 19. Skæres der ud i strøer, fx for rør,

skal strøerne understøttes på begge sider af udskæringen.

 

Figur 20. Der skal altid udføres ekstra understøtning,

hvor strøer stødes eller samles med lasker.